Trådløs overførsel af lyd er meget udbredt og bruges i mange sammenhænge både i hjemmet og professionelt. Mikrofoner, hovedtelefoner og højttalere er til professionel brug ved at være trådløse som standard, da opsætning og nedtagning er væsentligt nemmere. Samtidigt er det også nemmere at udskifte en enhed for eksempel under en koncert, hvis der er behov for det. Trådløst udstyr øger desuden fleksibiliteten og gør brugen nemmere for musikere og andre, som optræder på en scene.
Valg af frekvensbånd, linkbudget og design af radio og antenne er vigtige parametre for trådløst audio udstyr. Det er afgørende for at kunne opnå den nødvendige detaljeringsgrad og præcision til at kunne reproducere lyd af høj kvalitet. Tilstrækkelig margen i linkbudgettet skal sikres under hensyn til den maksimale tilladte sendeeffekt. RF hardware og antenner skal optimeres til maksimal rækkevidde og effektivitet, så den trådløse forbindelsen kan opretholdes selv i ekstreme tilfælde.
Det er for eksempel vigtigt, at antennen er designet, så den virker som tilsigtet i håndholdte mikrofoner. Uanset hvordan brugeren holder mikrofonen skal den trådløse forbindelse kunne opretholdes.
Synergile har lang erfaring med udvikling og optimering af radioer og antenner til trådløse enheder af høj kvalitet.
Synergile’s ingeniører er erfarne udviklere af RF hardware og indbyggede antenner til kompakte enheder. Synergile har det nødvendige udstyr til optimering af RF hardware og antenner.